Japan er kendt for deres perfektion, og disse beholdere er ingen undtagelser! Når man får beholderen mellem hænderne, fornemmer man straks, at her er tale om et unikt produkt, som er udarbejdet af en kyndig hånd. Både det inderste og det yderste låg slutter perfekt og sikrer, at indholdet ikke bliver udsat for fugt. Læg mærke til, at de yderste samlinger viser, hvordan låget skal sættes på. Sæt låget på, og fornem, hvordan luften langsomt presses ud. Man kan ikke undgå at glædes over den fantastiske kvalitet. 

Alle tedåser er håndlavet i forskellige typer af metal, og det tager ca. 140 arbejdsprocesser at lave én dåse. Dåserne består altid af en inde del, der altid er lavet af tin, og en ydre del, der kan være lavet af tin, kopper eller messing (sølv på bestilling). Fælles for alle materialerne er, at de kun bliver smukkere med alderen. 

Dåserne er så eftertragtede, at der kan være op til otte måneders ventetid fra bestilling til levering. T-house har fået lov til at forhandle disse dåser på betingelse af, at vi ikke sælger dem online. Derfor kan du ikke finde dem i webshoppen, men kun i butikken. Vi har forskellige varianter. 

Mad & Bolig har skrevet en artikel om produktionen af dåserne. Du kan læse artiklen her: Side 1, side 2, side 3 og side 4