Te fra Europa?

Jeppe Ottosen
11 Dec , 2020

Traditionelt har der været dyrket te flere steder i Europa, både Tyrkiet, Portugal (Azorerne), Frankrig (Ile de la Reunion), Georgien og sikkert flere steder. Nu eksperimenterer man også med tedyrkning både i Holland, Skotland og sågar herhjemme. Jeg synes, at det kunne være interessant at have te fra Europa på hylderne, forudsat at kvaliteten også er i orden.

I første omgang havde jeg fået prøver hjem fra Azorerne. Teen var fornuftig, ikke noget prangende, men sammenhængen mellem pris og kvalitet stod ikke helt mål. Derfor begyndte jeg at kigge til Georgien. Her fandt jeg noget interessant. Mere om det senere, men først lidt om teproduktionen i Georgien.

Georgien har dyrket te i næsten 200 år. Kvaliteten fik for alvor et løft, da en kinesisk teekspert, ved navn Lau Dzhen Dzhau, blev hyret ind af en russisk tehandler Konstatin Popov i 1892. Lau Dzhen Dzhau opnåede en guldmedalje for de Georgiske teer på Paris World Expo i år 1900. Siden fulgte en periode under Sovjetunionen, hvor fokus ikke var på kvalitet, men kvantitet. Georgien var således i 1980’erne et af verdens største teproducerende lande og leverede te til hele østblokken.

Sammen med Sovjetunionens fald, forsvandt også størstedelen af markedet for Georgisk te. Da kvaliteten ikke havde været i fokus, var det svært at opdyrke nye exportmarkeder. Det medførte, at teplantagerne lå øde hen. For små 20 år siden forenede lokale kræfter sig omkring produktionen af te med høj kvalitet. Man fokuserede på at dyrke te uden brug af kemikalier, håndplukkede teer og nænsomt behandling efterfølgende.

Jeg har fået en spændende hvid georgisk te hjem. Den er fra vilde træer, dvs. fra en gammel teplantage, som har ligget hen i 30-50 år, og hvor buskene har fået lov til at vokse sig store. Teen vokser i 7-800 meters højde i bjergene i Imereti regionen. Smagen er mild og sød med noter af urter. Det er muligt at brygge på teen mindst 5 gange.

Derudover har jeg hjemtaget en klassisk sort te – en god hverdagste. Teen er fra Guria Regionen, har vokset i en højde af 150 meter og er også håndplukket. Teen er mild og venlig med noter af honning. Teen bliver ikke bitter.

Find teerne her. Bemærk, den sorte til er til introduktionspris.

https://t-house.dk/products/vild-hvid-te-fra-georgien?_pos=2&_sid=e824aa57c&_ss=r&variant=37323042160794

https://t-house.dk/products/klassisk-sort-te-fra-georgien?variant=37323067785370

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

All blog comments are checked prior to publishing