Iced Matcha

Kean Gindesgaard
25 Jun , 2020

En forfriskende måde at nyde japansk ‘matcha’ over sommeren, der  er klar og let på smagsløgene og går godt til søde sommer opskrifter.

Matcha er en fin pulver fra teblade lavet til grøn te. Den drikkes oprindeligt pisket med varmt vand i en skål, og drikkes derfra når pulveret er fordelt og et tæt skum har dannet sig. Det er en meget anderledes teoplevese med en særligt fyldig tekstur, da det ikke er en udtræk men i stedet selve bladene du får lov at drikke.

En kold matcha er en let og forfriskende, men stadigvæk fyldig, måde du kan nyde den traditionelle matcha. Oplevelsen ved at drikke den kold ændrer sig. Den velkendte bitterhed viser sig en smule senere og er ikke lige så påtrængende på tungen, hvorimod det er den grønne smag - med noter hen imod frisk spinat og rucola - der første blive mødt, i stedet for først at vise sig i eftersmagen. Dog fanger du ikke lige så meget af den naturlige sødme når drinken er kold.

Altså en forfriskende kold grøn te, fyldig med en smule bitterhed. Du kan klart drikke téen for sig selv, men vi er også utroligt glade for at nyde den sammen med med nogle lettere desserter. Traditionelt vil en varm matcha parres med noget mere sukker/honning-søde delikatesser, men vi ser den kolde passe bedre til især mange af sommerens nydelser, der indgår frugtsødme. Teen kan skære igennem sødmen, vedholde en friskhed og balancere det syrlige. Det er også en mere fyldig drink end vand og saft, så smagen bliver i munden. 

Der er heldigvis mange danske desserter med frugt, der passer godt til en kold matcha. Skulle du mangle lidt inspiration foreslår vi en tærte eller let kage med bær i til din kolde matcha. Her er et bud.

Find matcha pulver til Iced Matcha her:

Bægge vores varianter 'Premium Ceremonial Grade' og 'Basic Ceremonial Grade' egner sig ganske fint til iced matcha.

 ____________________

Opskrift på Iced Matcha:

Smag fra matcha udfolder sig bedst i det varme vand, og bliver dejligt fyldig når den piskes op. Min yndlingsmåde at køle den grønne te ned er ved at hælde den over en masse mindre stykker is i et højt pænt glas også med is. 

1-1,5 dl. 80 grader vand
3-4g matcha pulver
100-200g isterninger 

Du starter med at lægge frem alt det du skal bruge (mise en place): matcha pisk og skål, vand på 80°, matcha pulver og ske, og til sidst et højt glas fyldt med små eller medium isterninger. 

Forvarm skålen så den ikke stjæler varmen fra vandet, ved at hælde lidt at det varme vand i, vente 20 sekunder, og så fra. Tør skålen med et rent viskestykke. 


Mål 3-4 gram matcha i skålen (omkring 1½ teske eller 3 chashaku bambus skeer med top), gerne gennem en lille si for at undgå klumper. 


Hæld derefter 1 - 1,5 dl. 80° vand i skålen, rør forsigtigt rundt for at fordele pulveret fra bunden og pisk så matchaen kraftigt i et M eller W mønster. 

Pisk til der er dannet en tæt skum når du stopper (omkring 1-2 minutter). Når piskeriset har lidt skum siddende i sine midterstrå ved du at matchaen er et godt sted.

Hæld derefter matchaen forsigtigt fra skålen over i det høje glas med isterninger og nyd den kolde drik 



 

Skriv en kommentar

All blog comments are checked prior to publishing